DialogPartner

Autoriseret psykolog
Maria Appeldorn Sjö Speciale i stress

Jeg har mere end 20 års erfaring med stress, udbrændthed, eksistentielle livskriser, parterapi samt ledelses- og organisationsudvikling

Jeg brænder for det menneskelige møde

Jeg har en baggrund dels hos Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk. Dels i socialpsykiatrien. Jeg har haft egen praksis siden 2011.

Jeg brænder for det menneskelige møde. Jeg er nærværende, lytter intenst og stiller spørgsmål, der inviterer til at reflektere over dit ståsted, dine værdier i livet og hvilke skridt, det kan være relevant for dig at tage.

Jeg står på en narrativ platform. Men er også inspireret af systemiske og eksistentialistiske tanker og idéer.

Al psykologfaglig forskning peger dog på, at metoden betyder mindre. Det, der betyder mest, er det menneskelige møde, at du føler dig mødt med nærvær og respekt. Samt meningsfulde og forandringsskabende samtaler.

Det er jeg kendt for.

Psykolog stress København - Autoriseret psykolog med speciale i stress - Få stressbehandling i indre by - Bestil tid her

Psykolog med speciale i stress

20 års erfaring med stress

Jeg har i over 20 år arbejdet med både privat- og arbejdsrelateret stress. Ofte kommer folk til mig, når de er pressede dels med en massiv arbejdsbyrde, konflikter på arbejdspladsen, samarbejdsproblemer med ledelsen eller kolleger – koblet med ’privatrelateret’ stress som f.eks. et stort istandsættelsesprojekt, vedvarende søvnproblemer eller krise i parforholdet.

Hvordan kommer stress til udtryk?

I mit arbejde som psykolog med speciale i stress, ved jeg, at stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder – og det er meget individuelt, hvilken form stress viser sig på. Stress kommer ofte snigende. Og en dag bliver det så massivt, at det kan være meningsfuldt og livgivende at få et professionelt perspektiv på sin situation.

Stresssymptomer kan bl.a. komme til udtryk via hovedpine, migræne, hukommelses- eller koncentrationsbesvær, ticks ved øjnene, susen for ørerne, tinnitus-fornemmelser (som ikke kommer af en støjskade), trykken for brystet, hjertebanken, sitrende uro, svimmelhed, forhøjet blodtryk, kvalme, manglende appetit og madlede. Stress kan også komme til udtryk ved kortluntethed overfor ens nærmeste, tristhed, melankoli, dårligt humør samt grådlabilitet. Dette er nogle af de mest gængse stresssymptomer. Men det er muligt, at stressen viser sig anderledes for dig.

Søvnproblemer er et af de mest gængse måder, at stressen melder sig. Det er sådan de fleste opdager, at de er stressramte. Og realiserer, at der skal gøres noget ved det.

Væk fra individuelle skylds-fornemmelser ifht. stress

Set fra mit perspektiv er det vigtigt ikke at give individet ”skylden” for, at blive stressramt. Stress kommer ofte på banen dels pga. ledelsesmæssigt svigt med massivt arbejdspres, dårligt psykisk arbejdsmiljø, strukturelt og organisatorisk rod, mange fyringsrunder, nedskæringer, konfliktuelle relationer på arbejdspladsen eller hård tone fra ledelsen eller kolleger. 

Rigtig ofte melder stress sig i en kombination med pres på hjemmefronten. Det kan være et stort Istandsættelsesprojekt, helt små børn med forstyrret nattesøvn eller krise i parforholdet. Stress kommer ofte snigende, når den enkelte er presset på flere fronter samtidig:

Derfor har jeg et bredspektret perspektiv på stress, hvor vi dels taler om, hvilke skridt du selv kan tage for at sparke stressen lidt på afstand. Hvad kan du have brug for fra din leders side? Og er der konfliktuelle tråde, der skal udredes enten privat eller på arbejde, der ret hurtigt vil gøre en kæmpe forskel for de kropslige stressymptomer.

Udbrændthed snarere end stress?

I Sverige taler man mere om udbrændthed snarere end stress. Mange har ofte en oplevelse af at have brændt sit lys i begge ender hen over tid, hvilket kan efterlade den enkelte med en følelse af udmattethed, træthed, ingen energi, intet overskud. Jeg oplever, at det for mange er et godt og betegnende ord for deres situation.

Man kan godt komme på den anden side af stress

Jeg har aldrig oplevet at arbejde med nogen, som ikke på et tidspunkt har lagt stress og stresssymptomer bag sig. Endegyldigt. Og trukket læring ud af processen. Du kommer ikke til at sidde fast for evigt, selvom det momentant kan forekomme sådan. Nogle gange kan det være relevant at væbne sig med tålmodighed med processen. Og gøre sig nogle tanker om, hvor længe massivt arbejdspres og stress har været en del af din hverdag? Eller hvor længe uklare, udefinerede opgaver har været en del af dit arbejdsliv? Eller hvor længe et dårligt psykisk arbejdsmiljø har fyldt? Disse faktorer er alle stressinviterende.

Hvis man som menneske har ligget ned i 8 mdr., kan det også tage tid at komme på den anden side. Det behøves ikke at vare en evighed. Men hvis man har været ramt i 8 mdr. tager det også tid at komme på den anden side. Og her vil jeg mene, at professionel hjælp og én, der rusker dig blidt med professionelle perspektiver på din situation kan gøre en kæmpe forskel, der uden tvivl forkorter restitutionsperioden.

Konkrete værktøjer og redskaber til stresshåndtering

Vi kommer til at tale om, hvor skoen især trykker. Hvor du er særligt presset? Hvilke skridt du selv kan tage ifht. måske at øve dig på at sige fra, takke nej, markere grænser (overfor ledelsen, overfor kolleger). Måske har du brug for en mentor? For at føle dig bedre klædt på til opgaverne. Måske skal du have en konkret snak med din chef om at få taget specifikke opgaver af dit bord? Opgaver som er særligt stress-inviterende. Måske har du brug for hjælp til at prioritere og re-prioritere dine opgaver, så hver uge har klare mål, klart afgrænsede, veldefinerede opgaver? Det er forskelligt, hvad der fylder. Og hvad der endegyldigt sparker stress af banen for den enkelte.

Vi kommer også til at tale om, hvor du har nogle ånderum og frirum, hvor du kan lade batterier op og hælde benzin på tanken. Som en modvægt til stress. Vi taler om, hvorvidt det kunne være en hjælp at skære lidt ned for koffein-indtaget og op for motion – for at hjælpe biokemien på vej, så du hurtigere kommer på den anden side. Vi taler også om, hvordan søvn kan hjælpes konkret på vej, så du igen får 7-8  timers sammenhængende søvn og ikke abrupt søvn. Eller at du f.eks. vågner kl.4 eller 5 og ikke kan sove mere.

Samtidig taler vi om, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at skrue en anelse ned for ambitionsniveau, ansvarsfornemmelse og pligtfølelse til ’passende’ mængder, så ambitiøsiteten og perfektionismen ikke løber løbsk. Det har aldrig gjort noget godt for nogen. Og slet ikke for stress.

Vi kommer hele vejen rundt. Dermed taler vi også om, hvorvidt der er relationer eller temaer, der presser i dit privatliv. For rod eller kaos i privatlivet kan også invitere stress på banen.

Varigt – på den anden side af stress

Nogle har brug for 5 sessioner. Andre 10. Men jeg er sikker på, at du vil få det væsentlig bedre og profitere af at sætte ord på din situation, forholde dig til stressen og få nye perspektiver på, hvor du kan stille dig, så du kommer på den anden side af stressen. Så du på den anden side af et forløb ikke længere er stress-ramt.

Som psykolog med speciale i stress, ser jeg frem til at høre fra dig! Jeg er sikker på, at jeg kan gøre en forskel for dig, som måske netop har fundet frem til mig ved at søge efter “psykolog stress København”

Klientudtalelser

“Omsorgsfuld, indsigtsfuld & dedikeret”

― Christina, 47 år ―

“Super hjælp da jeg i mit arbejde pludselig stod i en uvant og presset situation, hvor jeg pludselig skulle tage afgørende beslutninger og anmelde en sag til politiet. Hvis man skulle være så uheldig at opleve en traumatisk situation, så er Maria den rette at ringe til. Hun får hurtig skabt overblik så man føler sig på sikker grund. Det var et super trygt forløb.”

― Randi, 45 år ―